Henrik Ibsens skrifter

I halvanden måned har min hustru og jeg nu ​levet her oppe i det nordligste Jylland, hvor vi den hele tid har befundet os og fremdeles befinder os udmærket vel tilfreds i alle henseender.

Jylland er et dejligt ​land at tilbringe sommeren i. Menneskene er venlige og elskværdige; det åbne hav har vi daglig for øje i umiddelbar nærhed og vejret er i år det smukkeste, man kan ønske sig. Her i Sæby har vi nu boet i fire uger og agter at blive her nogen tid endnu. Hvor vidt vi så ​senere

Faksimile

drager op til Skagen er endnu ikke afgjort. –

Når jeg idag lader høre fra mig, så er det, som sædvanlig, for at lægge beslag på Deres tjenestvillighed i et par anliggender.

M. v. Borch i Berlin er nemlig i begreb med at ​oversætte «Kærlighedens komedie» og vil efter mit råd tage hensyn til de forkortelser og sammendragninger, som jeg har foretaget i ​det af mig i sin tid til det kongelige teater indleverede exemplar af stykket. ​Af nærliggende grunde vilde jeg imidlertid meget nødig sætte mig i nogen ny direkte forbindelse med teatrets embedsmænd og tillader mig derfor at bede Dem om på en eller anden måde og for min regning at ​få forkortelserne overførte i et andet exemplar, hvilket derefter bedes godhedsfuldt sendt

Faksimile

under ​korsbånd med adresse: Frau Baronin M. v. Borch. – Potsdamerstrasse, 123.b. Berlin.

Det andet anliggende gælder ​indlagte veksel. Jeg har ikke tidligere havt forbindelse med ​huset Salomonsen & comp. og tænker mig muligheden af at man, hvis jeg indsendte vekselen direkte, måské kunde gøre vanskeligheder, kræve ægtheden af min navnepåtegning attesteret eller lignende. Derfor vilde jeg være Dem særdeles ​takskyldig om De godhedsfuldt vilde lade beløbet hæve og derefter ved tid og lejlighed sende mig samme hid til Sæby. –

​Fra Henrik Jæger har jeg intet hørt. Han ved jo nok at jeg opholder mig her; men det er vel tvilsomt om han kan foretage den ikke så ganske korte rejse. For øvrigt er der jo god tid endnu, og det er vel muligt at jeg senere hen

Faksimile

på sommeren kommer ham noget nærmere. Jeg tænker nemlig undertiden på at tage en ​afstikker over til Marstrand eller Strømstad. Men dette er rigtignok endnu kun løse muligheder.

Vi ​henlever i det håb at alt hos Dem står vel til og beder Dem alle modtage vore bedste hilsener